 |
Klik for større billede |
Lykke er ikke en permanent tilstand. Den kommer i små glimt i hverdagen og er ikke forbundet med glimmer og glamour, men hænger sammen med hverdagens hændelser, mennesker og omgivelser.
lørdag den 12. maj 2012
fredag den 11. maj 2012
Mit grønlandske hus
Det hyggeligste hus, jeg nogensinde har boet i var et lille grønt, grønlandsk træhus. Det lå i byen Paamiut, lige oven for heliporten (helikopter landingspladsen) med udsigt ud over byens sportsplads og fjeldene i baggrunden.
Fordi huset lå så tæt på heliporten, klirrede vinduerne, hver gang en helikopter landede eller lettede, men det syntes vi nu bare var hyggeligt, og vi blev aldrig trætte af at styrte hen til vinduet, når vi hørte rotorlarmen og mærkede rystelserne i huset.
Der var ikke indlagt vand i huset, så vi havde tørkloset i badeværelset på 1. sal og en stor vandtank i fyrrummet.
Klosettets indhold blev hentet et par gange om ugen- men vi skulle selv bære spanden ned af trapperne og sætte den udenfor. Vandtanken blev fyldt op af en tankbil en gang om ugen.
Da vi havde boet i huset et stykke tid, rustede vandtanken, så vores vand blev brunt og grumset. Kommunen foranstaltede så, at tanken blev malet indeni med epoxymaling, som man mente var ganske ufarligt, hvis bare det fik lov til at tørre i 14 dage. I den periode kunne vi bade på skolen og hente vand ved den nærmeste vandpost.
Heldigvis viste det sig, at malingen skallede af i store flager, så vores vandcirkus endte lykkeligt med en ny ståltank.
Huset var ikke særlig stort, men vi krøb sammen og nød at være kommet væk fra vores lejlighed på 4. sal i blok Å. Fordi det var bygget på fjeldet var der ståhøjde i den ene side af kælderen og krybehøjde i den anden side.
Fordi huset lå så tæt på heliporten, klirrede vinduerne, hver gang en helikopter landede eller lettede, men det syntes vi nu bare var hyggeligt, og vi blev aldrig trætte af at styrte hen til vinduet, når vi hørte rotorlarmen og mærkede rystelserne i huset.
 |
| Vore hus var grønt, men er siden blevet blåt. Det ligger ca midt i billedet. Klik for større billede |
Der var ikke indlagt vand i huset, så vi havde tørkloset i badeværelset på 1. sal og en stor vandtank i fyrrummet.
Klosettets indhold blev hentet et par gange om ugen- men vi skulle selv bære spanden ned af trapperne og sætte den udenfor. Vandtanken blev fyldt op af en tankbil en gang om ugen.
Da vi havde boet i huset et stykke tid, rustede vandtanken, så vores vand blev brunt og grumset. Kommunen foranstaltede så, at tanken blev malet indeni med epoxymaling, som man mente var ganske ufarligt, hvis bare det fik lov til at tørre i 14 dage. I den periode kunne vi bade på skolen og hente vand ved den nærmeste vandpost.
Heldigvis viste det sig, at malingen skallede af i store flager, så vores vandcirkus endte lykkeligt med en ny ståltank.
Huset var ikke særlig stort, men vi krøb sammen og nød at være kommet væk fra vores lejlighed på 4. sal i blok Å. Fordi det var bygget på fjeldet var der ståhøjde i den ene side af kælderen og krybehøjde i den anden side.
torsdag den 10. maj 2012
onsdag den 9. maj 2012
Operation omplantning
Det er skruen uden ende. - Eller dvs. enden er nu nok nær, for hverken praktisk, logistisk eller økonomisk magter jeg vist større krukker end disse nys indkøbte til de liguriske oliventræer.
Jeg nåede lige at omplante de to træer foran drivhuset, inden regnen tog fat. Øv, jeg havde ellers lige en plan for, hvilket andre træer, der skulle over i de nu ledige potter osv.
Det var kort sagt starten på en større kædereaktion, som nu kommer til at foregå i det tempo, regnen bestemmer. - Men det er måske meget godt, for jeg har en tendens til at blive lidt manisk, når jeg går i gang med sådan noget, fordi jeg synes, det er sådan et dejligt arbejde.
Efter omplantningen fik hvert træ 10 l vand tilsat gødning.
Heldigvis blev det fint vejr sidst på dagen, så jeg nåede et par træer mere.
 |
| ny stor krukke |
 |
| tydeligt større end den gamle |
 |
| Et af de liguriske træer i ny krukke på nyrensede fliser med nyt fugesand. Ditto på den anden side af drivhuset. |
 |
| citrontræet blev glad for den ledige krukke |
 |
| rekonvalescenten med den tynde krone ( det tredje liguriske oliventræ) fik også en stor krukke. Spændende, om træet vil komme sig. |
 |
| et af de mindre oliventræer overtog denne krukke efter paradisæbletræet. |
 |
| Paradisæbletræet måtte så tage til takke med denne lidt mindre krukke, som det arvede efter et oliventræ. Se, hvor fint det blomstrer med de yndigste små koralfarvede blomster. |
Starten på en figen
Vi har et figentræ, som vi fik af gode venner i en lille urtepotte for 8 år siden. Nu står det i læ bag ved baghuset og er vokset sig stort. Jeg beskærer det lidt hvert år, så det ikke bliver for mægtigt. Det leverer de dejligste figener, som vi dels spiser friske og dels sylter. Begge dele er en delikatesse.
I år har jeg været lidt bekymret, fordi jeg troede, at træet var meget frostskadet. Der var nemlig mange døde grenspidser, som jeg nu har klippet af. Men pyh, der er skam masser af liv i det. Det tager bare lidt længere tid i år pga det kølige forår.
Jeg synes ikke, der findes noget mere "nuttet" end figenblade, når de er små. Så jeg har besluttet at fotografere træet hver dag i den kommende tid. Se den spæde start her:
I år har jeg været lidt bekymret, fordi jeg troede, at træet var meget frostskadet. Der var nemlig mange døde grenspidser, som jeg nu har klippet af. Men pyh, der er skam masser af liv i det. Det tager bare lidt længere tid i år pga det kølige forår.
Jeg synes ikke, der findes noget mere "nuttet" end figenblade, når de er små. Så jeg har besluttet at fotografere træet hver dag i den kommende tid. Se den spæde start her:
Hvad knoppen gemte
Den 29. april tog jeg et billede af den hvide rhododendron i knop. Nu er den sprunget ud. Se hvor smuk den er, selvom den står med "fødderne" begravet i skvalderkål og "hovedet" i skygge af thujaskoven.
mandag den 7. maj 2012
Fin knap
Klara har selv valgt knappen til sin kjole, men hun valgte heldigvis den, jeg havde forestillet mig-:)
 |
| klik for større billede |
 |
| klik for større billede |
Abonner på:
Opslag (Atom)
