Rester

Her er de få tulipaner, rådyrene efterlod til mig.

Højhastighedssamfundet

Moderne trædemølle til mus til brug ved dyreforsøg

Sociolog Rasmus Willig skriver i et debatindlæg i Politiken i dag om, hvordan politikerne og de finansielle markeder sætter nye dagsordener så hurtigt, at ingen kan følge med eller nå at engagere sig.  
Lave om på det kan vi slet ikke, for det kræver nemlig tid at protestere eller foranstalte politiske modbevægelser.
Rasmus Willig beskriver, hvordan vi hele tiden speeder tilværelsen op. Bl.a. lægger vordende forældre allerede før undfangelsen planer for, hvordan deres børn kan lære hurtigt, så de kan komme foran deres jævnaldrende.
Iflg. sociologen Hartmut Rosa, professor ved Friedrich-Schiller-Universität i Jena findes der tre former for acceleration, der forøger samfundets hastighed.
1. "Den teknologiske acceleration" på transport og kommunikationsområdet. Vi kan komme med fly til enhver europæisk storby på en times tid. Vi kommunikerer med smartphones eller via Skype.
2. "Den sociale acceleration" hænger sammen med vores ivrige forsøg på at forøge antallet af muligheder og oplevelser. Fx er ferier beregnet til at slappe af i, men vi sørger for at proppe så mange aktiviteter som muligt ind i hver eneste lille pause. Højhastigheden er med til at gøre oplevelserne ligegyldige.
3. "Acceleration af livstempo". Vi oplever, at vi ikke har tid til alt det, vi gerne vil, fordi alt går hurtigere. Højhastighedssamfundet bevæger sig ikke i retning af klart definerede mål, men forsøger at flygte fra krisen. Vi har ikke håb om en bedre tilværelse for vores børn, men løber bare hurtigere for i det mindste at sørge for, at de får det så godt, som vi selv har haft det.
Alt dette medfører en følelse af fremmedgørelse - at vi føler, vi bevæger os i ilmarch uden at komme ud af stedet. Det rasende tempo gør livet meningsløst. Det er "som at zappe gennem 100 tv.kanaler, selvom man har lyst til at slukke."
Accelerationsregimet er totalitært på den måde, at det lægger pres på vores frie vilje og vores handlinger. Vi er tvunget til at følge med, at løbe stærkere.


Helt ærligt: Hvornår er "markederne" blevet til det fænomen, der styrer verden i så høj grad, at vi skal høre om det hver dag? Og hvad med mit motto: "Alting har sin tid"? Bliver det så ved med at gælde?


HJÆLP VERDEN - JEG VIL AF!

Åh nej, ikke igen ...

Lige nu kan begejstringen for mine firbenede venner ligge på et lille sted. Se nu, hvad de har spist. - Og det er altså bare hvert år, det sker!

klik for større billede

de sørgelige rester af mine tulipaner

"De andres liv"

Har I set, eller så I filmen "De andres liv" på DR2 i aftes?
Ellers vil jeg anbefale jer at få fat i den. (Kan fås billigt på dvd).
Den foregår i Østberlin i 1984, og handler meget kort fortalt om en Stasi agent, der under udførelsen af sit arbejde (aflytning af den systemkritiske forfatter Dreymann og hans kæreste) bliver i tvivl om systemets værdier, hvilket får fatale følger for alle implicerede.
Meget uhyggelig og gribende historie.

Albino

Heldige mig! 
Se, hvor søde venner jeg har!
At gå i den smukke natur i solskinsvejr med sin yndlingsmusik i ørerne - og så møde mine lidt generte venner her - 

se, det er et glimt af lykke:)

På laang afstand

Hvem forstyrrer os?

Nåe, det er hende!

Ej, hun kommer lidt for tæt på.  Hvad gør vi?

Vi må hellere forsvinde for en sikkerheds skyld.

Melodien, der ikke ville gå væk

Siden vores besøg i Deutsche Oper i Berlin har jeg haft denne smukke melodi i hovedet: Klik og lyt


In diesen heil´gen Hallen

Starten på en lille kjole

Jeg er begyndt at hækle en sommerkjole til Alma. 

simpelt mønster

god effekt

Klaras kjole

Klaras kjole/tunika er færdig. (Dvs., der mangler lige prikken over i´et, men det må I se senere.) - På tide, for lige om lidt er den for varm, men jeg har strikket den så lang, at hun nok stadig kan passe den til efterår og vinter. Tænker, den må være god til børnehaven.

Strikket i Carisma superwash uld fra Drops

efter opskrift fra "Tusindfryd"

dobbelt perlestrik