Højhastighedssamfundet

Moderne trædemølle til mus til brug ved dyreforsøg

Sociolog Rasmus Willig skriver i et debatindlæg i Politiken i dag om, hvordan politikerne og de finansielle markeder sætter nye dagsordener så hurtigt, at ingen kan følge med eller nå at engagere sig.  
Lave om på det kan vi slet ikke, for det kræver nemlig tid at protestere eller foranstalte politiske modbevægelser.
Rasmus Willig beskriver, hvordan vi hele tiden speeder tilværelsen op. Bl.a. lægger vordende forældre allerede før undfangelsen planer for, hvordan deres børn kan lære hurtigt, så de kan komme foran deres jævnaldrende.
Iflg. sociologen Hartmut Rosa, professor ved Friedrich-Schiller-Universität i Jena findes der tre former for acceleration, der forøger samfundets hastighed.
1. "Den teknologiske acceleration" på transport og kommunikationsområdet. Vi kan komme med fly til enhver europæisk storby på en times tid. Vi kommunikerer med smartphones eller via Skype.
2. "Den sociale acceleration" hænger sammen med vores ivrige forsøg på at forøge antallet af muligheder og oplevelser. Fx er ferier beregnet til at slappe af i, men vi sørger for at proppe så mange aktiviteter som muligt ind i hver eneste lille pause. Højhastigheden er med til at gøre oplevelserne ligegyldige.
3. "Acceleration af livstempo". Vi oplever, at vi ikke har tid til alt det, vi gerne vil, fordi alt går hurtigere. Højhastighedssamfundet bevæger sig ikke i retning af klart definerede mål, men forsøger at flygte fra krisen. Vi har ikke håb om en bedre tilværelse for vores børn, men løber bare hurtigere for i det mindste at sørge for, at de får det så godt, som vi selv har haft det.
Alt dette medfører en følelse af fremmedgørelse - at vi føler, vi bevæger os i ilmarch uden at komme ud af stedet. Det rasende tempo gør livet meningsløst. Det er "som at zappe gennem 100 tv.kanaler, selvom man har lyst til at slukke."
Accelerationsregimet er totalitært på den måde, at det lægger pres på vores frie vilje og vores handlinger. Vi er tvunget til at følge med, at løbe stærkere.


Helt ærligt: Hvornår er "markederne" blevet til det fænomen, der styrer verden i så høj grad, at vi skal høre om det hver dag? Og hvad med mit motto: "Alting har sin tid"? Bliver det så ved med at gælde?


HJÆLP VERDEN - JEG VIL AF!