Heldigvis ved vi fra de seneste år, at de ikke er helt døde, men bare trænger til et ophold på "Kjelds olivenkirkegård" nede bagerst i køkkenhaven i læ af nøddehegnet og den lille "thujaskov".
Når de har hvilet sig der et par måneder, sker miraklet. Pludselig en dag skyder de igen, og de når at blive helt pæne i løbet af sommeren.
Det eneste minus ved "genopstandelsen"er, at træernes nye blade er mere lysegrønne eller stærkt grønne end de oprindelige. Hvorfor ved jeg ikke. Måske tilpasser de sig bare vores klima. Under alle omstændigheder er det et lille under hver gang, det sker.
Her er mit ældste oliventræ. Det er ca. 10 år gammelt.
Direkte importeret fra Liguria.
deres høje, lette, luftige kroner. Jeg har fået
dem alle tre af Eva.
Det sidste liguriske træ har hele tiden været i
dårligere trivsel end de andre. Men her i vinter
er det da gået helt galt. Det har overvintret
på verandaen. Selvom det i hård frost har været
pakket ind i bobleplast, har det næsten
mistet alle bladene. Jeg tror, jeg vil potte det om
i en større krukke, og så kommer det på
ferie i drivhuset.
Et lidt mindre træ. Jeg har flere i denne størrelse.
De er alle købt i plantecenter eller supermarkeder.
De er ganske fine.
Og endnu ét.
Lille træ i ly på verandaen.
Hård frost giver brune blade, selv om træet
har stået i læ i køkkenkrogen.
Minitræ, som har været udsat for,
skiftende temperaturer
og derfor har mistet mange blade.
Alligevel skyder det allerede fine, nye lysegrønne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar