onsdag den 9. maj 2012

Operation omplantning



Det er skruen uden ende. - Eller dvs. enden er nu nok nær, for hverken praktisk, logistisk eller økonomisk magter jeg vist større krukker end disse nys indkøbte til de liguriske oliventræer.
Jeg nåede lige at omplante de to træer foran drivhuset, inden regnen tog fat. Øv, jeg havde ellers lige en plan for, hvilket andre træer, der skulle over i de nu ledige potter osv. 
Det var kort sagt starten på en større kædereaktion, som nu kommer til at foregå i det tempo, regnen bestemmer. - Men det er måske meget godt, for jeg har en tendens til at blive lidt manisk, når jeg går i gang med sådan noget, fordi jeg synes, det er sådan et dejligt arbejde.
Efter omplantningen fik hvert træ 10 l vand tilsat gødning.
Heldigvis blev det fint vejr sidst på dagen, så jeg nåede et par træer mere.


ny stor krukke

tydeligt større end den gamle



Et af de liguriske træer i ny krukke på
nyrensede fliser med nyt fugesand.
Ditto på den anden side af drivhuset. 




citrontræet blev glad for den ledige krukke

rekonvalescenten med den tynde
krone ( det tredje liguriske oliventræ)
fik også en stor krukke.
Spændende,  om træet vil komme sig.

et af de mindre oliventræer overtog
denne krukke efter paradisæbletræet.

Paradisæbletræet måtte så tage til takke
med denne lidt mindre krukke,
som det arvede efter et oliventræ.
Se, hvor fint det blomstrer med
de yndigste små koralfarvede blomster.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...