Men forleden dag var jeg vidne til 2 meget forskellige scener, der gjorde mig glad:
Netto: En venlig dame med en fyldt indkøbsvogn gør venligt plads for en midaldrende mand, der kun har en pose hundemad under armen. Damen siger: "Gå du foran mig, fo ellers kan du jo stå her hele dagen, og jeg har hele dagen til rådighed!" "Tak", siger manden strålende, glad, "Jeg er arbejdsløs, men er lige blevet ringet op af en bekendt, der havde noget arbejde til mig, så nu skal jeg skynde mig hjem med det her, inden jeg tager hen og snakker med ham."
Garnbutikken: En ung pige med Downs syndrom går ind og køber et nøgle garn. Da hun skal betale med sit Dankort, virker det ikke. Efter yderligere et forsøg, siger hun selv, at banken ikke vil lade hende bruge det. "Nå," siger damen bag disken, "men så kan du heller ikke bruge det her. Du må hellere lige gå hen i banken og spørge dem, hvad der skal til for at få det åbnet igen." Det vil den unge pige ikke. Hun er tydeligvis godt klar over, at det ikke vil blive åbnet. I stedet for finder hun møjsommeligt 39 kr. frem i småpenge og betaler.
Damen bag disken spørger hende meget venligt: "Skal du strikke eller hækle?" - "Nej, jeg skal bare have garnet."
Idet den unge pige går ud af butikken, spørger hun: "Kan du huske , hvad det var for en farve garn, jeg købte?" - "Ja, det var en flot turkis farve." - "Var det ikke blåt?" - "Jo, det var en slags blå. Det var i hvert fald meget flot!"
Efter denne ordveksling gik den unge pige glad afsted med sit garn, og jeg stod tilbage og var helt vildt glad, fordi hun var blevet behandlet så fint og værdigt af ekspedienten.
Det var en god indkøbsdag! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar