Fuglene og os

• 
• 
• 
• 

Jeg læste i Politiken i dag, at et stigende antal videnskabelige undersøgelser viser, at hvis støjen forøges i et byområde, regulerer fuglene lydstyrken på deres sang, så den passer til det samlede lydbillede, de skal operere i.

Amerikanske forskere har for nylig offentliggjort en artikel, hvori de beskriver, hvordan den amerikanske værling, som er beslægtet med gulspurv, rørspurv eller bomlærke har tilpasset sin sang til menneskets støjniveau.
I San Francisco, hvor trafikken bare vokser og vokser, har værlingen hævet bunden af det toneleje den synger i - den såkaldte minimumsfrekvens - med 18% sammenlignet med 1969. I samme tidsrum er støjniveauet fra trafikken steget med op mod 6 dB.

Professor Torben Dabelsteen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet siger, at denne tendens på langt sigt kan bevirke en slags "survival of the fittest" blandt fuglene. Forstået på den måde, at de fugle, der er i stand til at overdøve trafikstøj, med succes kan opretholde deres territorium og blive dem, der kommer til at føre generne videre.
Torben Dabelsteen og hans kolleger har påvist, at bymusvitter synger i et højere toneleje end skovmusvitter. Det skyldes ikke kun trafikstøj, men er også en fordel, når fuglene skal reducere ekko fra bygninger. - Smart!

Her kommer lidt fuglesang (jeg kan desværre ikke identificere fuglene) fra skoven. Beklager der er lidt vindstøj på klippet.